Skift af kølervæske i HOTWATER vandvarmere til vaskeanlæg

 

 

Skift af kølervæske i HOTWATER vandvarmere til vaskeanlæg.
Af og til skal der skiftes kølervæske på systemet, da dette har betydning for at fyret har de rette vilkår for drift. Det anbefales at skifte kølervæske med jævne mellemrum, gerne en gang årligt. Dette er en fast del af service og vedligehold af systemet. Overskrider man kølervæskens holdbarhed vil det påvirke systemets effekt.

I løbet af 2022 har vi dog opdateret typen af kølervæske der anvendes i de nyeste HOTWATER enheder for at opnå endnu bedre driftsvilkår. Tidligere blev en blå type kølervæske som regel anvendt, men dette er opdateret til en rød såkaldt ”long life”-kølervæske, hvilket betyder længere interval mellem skift af kølervæske.

Helt basalt er tommelfingerreglen således:
- Blå kølervæske har en forventet holdbarhed på op til 12 måneder.
- Rød kølervæske har en forventet holdbarhed på op til 48 måneder.

Bemærk at denne opdatering udelukkende nedbringer intervallet mellem skift af kølervæske. Der er IKKE tale om at den blå kølervæske yder dårligere, så længe service overholdes. Men den nævnte opdatering forlænger intervalperioderne mellem service af systemet. Selvom den røde variant har holdbarhed på op til 48 måneder, anbefaler vi at man skifter mediet oftere for at sikre optimal drift. Kontakt os gerne for mere info.

Konklusionen er altså: den blå kølervæske er ikke “farlig” for systemet men kræver oftere service end ”long life”-kølervæske.

 

Levering eller skift af kølervæske ved NOWAS
Vi vil gerne sikre vores kunder den bedste service og tilbyder derfor også alle kunder, der har købt en HOTWATER enhed i 2020-2022 den røde type kølervæske uden beregning, så man kan opdatere sin enhed på linje med de nyeste modeller i forhold til serviceintervaller.

Vi har i den seneste periode indfaset tilbud om levering af ”long life”-kølervæske uden beregning til kunder der allede har købt et system. Dette gør vi dels da vi også ønsker at optimere serviceinterval hvor det er muligt for tidligere enheder, og dels da vi også gerne erkender at der ikke tidligere har været tydelige skriftlige vejledninger om hvor ofte mediet bør skiftes.
Kontakt os gerne på mail (post@nowas.dk) eller telefon hvis du ønsker at vi sender dig en frisk omgang ”long life”-kølervæske (husk at angive faktura/ordrenummer).

 

Ønsker du at vi udfører skift af kølervæske for dig, kan du nemt booke en tid på vores værksted til dette. Uanset dit systems alder, giver vi gerne et tilbud på dette. Det kunne også være en god lejlighed til at få lavet en generel gennemgang af dit vaskeanlæg eller lignende.
Klik her for at kontakte os for pris

 

Skulle du ønske at vi udfører skiftet af kølervæske på din adresse, er det også muligt at booke én af vores udekørende servicebiler. Prisen for dette afhænger af din adresse.
Klik her for at kontakte os for pris