NOWAS søger salgsmedarbejder til Esbjerg afdeling

Oprettet d.

Vi søger en ekstra sælger til vores salgsafdeling i Esbjerg, med lyst til at skabe gode kunderelationer og give kompetent rådgivning.

Du må gerne med have en baggrund indenfor rengøringsbranchen, dette er dog ikke et krav. Dit arbejdsområde vil som udgangspunkt bestå i rådgivning og salg af udstyr til højtryksrensning, vinduespudsning eller rengøring, alt efter hvad der passer til dig.

Du vil blive en del af et team hvis opgave er fortsat at styrke NOWAS’ markedsposition blandt service- og industrisegmentet i hele Norden. Du vil få til opgave at servicere vores kundeportefølje, med udgangspunkt fra salgsafdelingen i Esbjerg. Dermed er udekørende besøg på et minimum.

Stillingen omfatter:

  • Salg og ekspedition af varer
  • Kundemodtagelse
  • Produktrådgivning
  • Udarbejdelse og opfølgning af tilbud
  • Telefonisk salgssupport
  • Samarbejde og support til udekørende sælgere
  • Vareopfyldning

Du får samtidig support fra vores hovedafdeling i Nordjylland, hvor den administrative del og produktion foregår. Vores hovedafdeling er klar til at hjælpe dig med opgaverne og støtte op om dig i hverdagen, så du kan fokusere på produktrådgivning, salg og ekspedition.

Om dig:

  • Du har erfaring med salg og gerne god teknisk forståelse
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med rengøringsbranchen
  • Du har IT-flair, og du er god til at forstå behovet hos kunderne

Om NOWAS A/S

NOWAS er en kvalitetsbevidst grossist- og produktionsvirksomhed med cirka 40 medarbejdere, som dagligt leverer professionelle produkter indenfor rengøring, højtryksrens, vandrensning til vinduesvask og facaderens m.m. til erhvervsbranchen i hele Skandinavien. NOWAS er en virksomhed i konstant fremdrift, og derfor søger vi altid medarbejdere som er åbne overfor nye udfordringer og ansvarsopgaver.

Du tilbydes:

  • Fuldtid eller deltid alt efter eget ønske.
  • Attraktive arbejdstider (Åbningstider er man-torsdag kl. 8-16 og fredag kl 8-14)
  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.
  • Tiltrædelse: Alt efter dine forhold.

Interesseret?

Send din ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag til job@nowas.dk og mærk emnefeltet ”Sælger Esbjerg”
Der holdes løbende samtaler.